onsdag den 11. juni 2008

Om lidt er det slut..

Så er mit volontørophold her på Emmanuel ved at være slut. På mandag forlader vi børnehjemmet for at rejse rundt i mellemamerika i ca. 5 uger, inden vi tager helt hjem.
I tirsdags havde jeg min sidste omgang seriøs danskundervisning med mine to søde små elever. Idag har vi også haft undervisning, men fordi det var sidste gang stod den på hygge med de to ældre søskende og en god gammel krumme-film!
Hvor er det bare mærkeligt at jeg begynder at gøre nogle ting for sidste gang! Det her har været mit liv de sidste 4 måneder og nu er det bare slut. Det bliver nu lidt trist! Og hvor er der mange jeg kommer til at savne! Hver morgen i 4 måneder har vi været sammen med de samme 6 små toddlere. Det bliver meget mærkeligt ikke at skulle se dem mere!
- Men det bliver nu også godt nok at komme hjem og komme videre.
I fredags tog vi os en lille fridag og tog en tur til byen Valle de Angeles, som ligger tre timer herfra. En rigtig hyggelig og stille og rolig by! Vi var afsted sammen med Tina og Elisabeth, som er volontører på børnehjemmet Renacer. De kommer hertil Emmanuel imorgen, for at besøge os og se hvor og hvordan vi har boet.
I nat har vi planlagt at skulle sove udenfor på vores volontørhus-terasse. Det er jo nu alt det vi har snakket om at skulle nå de sidste mange måneder skal gøres!!
Fredag aften har vi planlagt en lille skumfidus- og "bread on a stick"-(de kære amerikanere synes bare de snobrød lyder som en mærkelig ting, men de vil så gerne smage!) fest med alle volontørerne. Så det skal nok blive hyggeligt.
Det bliver nu mærkeligt ikke længere at skulle bo sammen med 13 andre piger. Men på nogle områder er det nu fint nok!
Lørdag skal vi sove i de små pigers hus og hygge lidt med dem. Det er dem vi har været til morgencirkler hos næsten hver morgen og spist frokost hos hver dag.

På mandag går turen så til Costa Rica! Her skal vi også følges med Elisabeth og Tina! Vi fik købt vores busbilletter i fredags, så vi er bare klar. Derefter fortsætter Mette og jeg til Panama. Herefter tager vi den lande bustur tilbage til Honduras, hvor vi skal være på Bay Islands en uges tid inden vi fortsætter til Miami, som er vores sidste stop inden dk. Så vi skal nok få nogle spændende uger. Glæder mig nu til at komme ud og opleve en hel masse spændende!

Her kommer lige et par billeder med fra hverdagen på Emmanuel.

De første er fra toddlerhuset, hvor jeg har tilbragt en stor del af min tid.


Og dette er fra en morgencirkel en fredag morgen hvor hele Emmanuel er samlet..



Ingen kommentarer: